|
Partiet Venstre sparker ind i kulturdebatten med tanker om liberalisering, styrkelse af fødekæde og talentudvikling og omfordeling af kulturpenge.
Det kulturelle potentiale - kreativitet, vækst og udvikling er titlen på Venstres kulturpolitiske debatoplæg. Det vil senere blive fulgt op af et oplæg om kulturarven.
Som titlen på Venstres kulturoplæg signalerer ("potentiale", "kreativitet", "vækst" og "udvikling"), stammer en væsentlig del af inspirationen fra de seneste års diskussioner om oplevelsesøkonomi. Gennem oplægget er den gennemgående forklaring for behovet for kulturpolitisk udvikling, netop at finde i kreativitetens gunstige indvirkning på eksport, turisme og økonomi. Kulturpolitikken tjener altså et højere formål.
I tråd med dette vil man etablere et nyt Center for Oplevelsesøkonomi som skal koble kunst og erhverv sammen. Centret skal samle uddannelser og forskning på området. Desuden foreslår partiet, at der skal oprettes en ½-2 årig uddannelse indenfor kultur og turisme. Centret skal især fokusere på de "hvide huller" i vores viden om oplevelsesindustrien. Det kan være emner som "forecasting (hvad det så end er) af kundebehov", juridisk risikovurdering, organiseret kreativitet, casestudie udvikling etc.
I takt med det merkantile sprogbrug foreslås, at Operaen bør følges op af etablering af en multihal i København; "en investering som hurtigt kommer tilbage" og som måske kan opkvalificere København som mulig OL-værtsby.
Kontroversielle forslag
I Venstres kulturpolitiske oplæg er der to forslag som er stærkt kontroversielle. Det ene forslag udtrykker ønsket om at revurdere de livsvarige ydelser fra Statens Kunstfond. Venstre ønsker fortsat at hædre betydelige kunstnere, men ønsker at flytte penge fra de livsvarige ydelser til øget talentstøtte og arbejdslegater.
Det andet kontroversielle forslag fra Venstre er at omprioritere filmpengene, så flere film bliver selvbærende og nogle af pengene flyttes til tilsvarende indsats for musik, arkitektur eller design. Venstre henviser bl.a. til en vurdering fra Filminstituttet om at det vil være muligt at hente omkring 150 mio gennem private sponsorater, hvis fradragsmulighederne forbedres (læs også Venstre bryder konsensus).
Fødekæden
Inspireret af succesen med etablering af uddannelsen Musikalske GrundKurser for unge, ønsker Venstre at der også etableres Billedkunstnerisk Grundkursus og Dans og Drama Grundkursus. På dette punkt nærmer Venstre sig tanker i det et år gamle socialdemokratiske forslag om "kulturskoler" (Se Søndag Aften arkiv). Også musikskolerne skal udbygges, ifølge Venstres oplæg. Forslaget indarbejdes nu som en del af Finansloven for 2006.
I oplægget argumenterer man for momsfritagelse af store musikarrangementer under forudsætning af, at pengene kommer tilbage til bunden af musiklivets fødekæde.
Åbningstider
Gamle kulturpolitiske travere genoplives med forslag som at museerne skal have åbent, når folk har fri (museerne skal åbne om mandagen og om aftenen). Uden at man overvejer de økonomiske konsekvenser endsige den åbenlyse mangel på forventning om at den nye gratis entre på museerne for børn og unge netop vil forøge efterspørgslen i dagtimerne. Ligeledes "bør man se fordomsfrit på teatrenes tilbud til de mange turister i sommermånederne (politisk bla-bla sprog, som vist kræver nærmere viden om, hvilke fordomme man har). Operahuset skal ikke være forbeholdt københavnerne i de dertil fastlagte perioder.
Kreative ophold
I den almindelige offentlige debat kan det ofte virke som om der er for mange mennesker som er kreative med opholdstilladelser. Derfor er det værd at bemærke, at Venstre i sit kulturoplæg foreslår at det bliver muligt for kunstnere, musikere, designere og andre kreative at opholde sig i Danmark i op til 3 måneder. Rammerne for disse kreative opholdstilladelser defineres ikke nærmere.
Frie bogpriser
Det kan ikke undre, at Venstre ønsker yderligere liberalisering af bogmarkedet. Man tilføjer dog, at der skal afsættes penge til at sikre smalle genrer, ny litteratur og sproglig udvikling. Det er fristende at spørge, hvornår denne øgede litteraturstøtte skal falde. Gennem de seneste år er der sket en trinvis liberalisering af bogmarkedet uden at nogen har kunnet dokumentere den skadelige effekt. Men hvis der skal ske en kompensation til dele af bogmarkedet som følge af liberaliseringen, så er det vist meget snart der skal tages sådanne initiativer.
Man refererer Søndag Aftens undersøgelse om frie bogpriser fra oktober 2003 (uden kildeangivelse, fy-fy skamme) men især uden at tage i betragtning, at tendensen er ændret siden da. En væsentligt større andel af bøgerne udkommer med mulig priskonkurrence. Ud fra det liberale standpunkt er problemet ikke længere, at bøgerne udkommer med faste priser. Problemet er at bøgerne sælges til faste priser. Derfor er det ikke længere noget problem for Forlæggerforeningen at liberalisere - de føler sig helt trygge ved boghandlernes manglende lyst til at konkurrere på priserne.
Mærkværdigheder
For at være et partipolitisk oplæg er papiret usædvanligt rodet. Der er eksempelvis i afsnittet om bogmarkedet en uforklaret sammenblanding af gamle data, nye data, gamle forventninger og uaktuelle synspunkter, som ikke sammenholdes med den aktuelle situation på bogmarkedet. Hele oplægget er som nutidige gymnasieopgaver: copy-paste funktionen er hyppigt brugt, men uden den fornødne indre stringens.
I oplægget finder man også enkelte mærkværdigheder, som nok snarere bunder i hastværk med arbejdet end egentlig nytænkning. Eksempelvis foreslår man, at der skal være bedre mulighed for udlån af kunstværker fra Statens Museum for Kunst til såvel statsanerkendte som private museer. Det pudsige er, at der selvfølgelig er mange statsanerkendte museer der er private (eksempelvis Glyptoteket). Derimod vil de fleste museumskyndige nok betakke sig for udlån af værker til museer (uanset om de er private eller offentlige) som ikke er statsanerkendte.
Man forslår også, at provinsens egnsteatre skal spille på Det Kgl. Teaters scener nogle gange hvert år. Det er ikke engang sikkert, at dette vil blive opfattet positivt fra egnsteatrene. Men det vil i hvert fald give vanskelige rammer for Det Kongelige Teaters ønske om en selvstændig og måske mere moderne profil, hvis man skal udleje scenerne til landets 19 egnsteatre nogle gange hvert år...
Læs også:
Venstre bryder konsensus
Hvad skal vi med Provinspuljen?
Søndag Aften 11/2005
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
